Jeg har gennem årene haft en del voksne adoptivbørn i terapi. Mange adoptivbørn bærer på en sorg over at være blevet forladt tidligt i livet og kan derfor have svært ved rigtigt at ”turde” livet. Den tidlige forladthed kan bevirke, at man passer på sig selv i kærlighed og venskaber fordi den aller første kærlighed i livet viste sig at gøre ondt. Ofte foregår disse processer på det ubevidste plan, men viser sig i praksis ved f.eks. nedsat livsglæde, problemer omkring relationer, selvværdsproblemer, angst (i særdeleshed for at miste), stress eller depressive tendenser. 

Disse tidlige oplevelser kan bearbejdes i terapien og herved give mulighed for at leve et liv med stor livsglæde.