Mange mennesker oplever på et tidspunkt i tilværelsen et behov for at tale med en psykolog. Til tider udløses dette behov af kriser i livet, såsom skilsmisser, sygdom, en nær vens død, det at få et barn eller andre omvæltende begivenheder. Disse kriser kan give den enkelte et behov for at tænke over tilværelsen på en ny og anderledes måde, hvor man ser på, hvor og hvordan man befinder sig i tilværelsen som den ser ud nu, og man kan se på, hvordan man ønsker at leve sit liv. Forestillingen om, hvordan man gerne vil leve sit liv og den måde det faktisk leves på, kan ind imellem støde sammen. Her kan man arbejde på, at den konkrete virkelighed og forestillingerne nærmer sig drømmene.
Andre søger psykologhjælp fordi de evt. gennem nogen nogen tid har oplevet et behov for at ændre aspekteraf tilværelsen. Det kan være den måde man fungerer på sin arbejdsplads, den rolle man har i sociale relationer, eller det kan være den måde man fungerer på som familie eller par. Afhængig af de emner man ønsker at undersøge og ændre kan et forløb være ganske kort eller strække sig over længere tid. |