Angst er ofte en ubehagelig diffus følelse af fare, mens der i realiteten ikke behøver at være fare på færde. Frygt er derimod en mere konkret følelse, hvor vi kender frygtens genstand. Her er der tale om en hensigtsmæssig reaktion, der sikrer at vi opdager reel fare og forhindrer, at vi kommer til skade.
Man vurderer, at ca. 22% af alle mennesker på et tidspunkt i livet, får angst (kilde: Netpsykiater).

Man mener, at man kan være forskelligt disponeret for angst; dels kan der være tale om en genetisk disposition og dels kan der være tale om forhold i opvæksten, der har bevirket denne sårbarhed overfor angst.

Man skelner mellem følgende former for angst:

Socialfobi
Socialfobi handler om den angst man føler i selskab med andre. Man vil have tendens til at være meget opmærksom på sig selv, - på hvordan man virker på andre og det er derfor svært at slappe af. Man er også meget følsom overfor andres vurdering og kritik, som man ofte ser og hører, - også uden at det måske er reelt.

Enkelfobi
Enkelfobi er en specifik angst, der er rette mod en enkelt ting; f.eks. edderkopper, mørke, fly ture, elevatorer mv. 

Agorafobi
Denne form for angst relaterer sig til at være steder med mange mennesker, der gør, at man ikke lige kan komme væk. Det kan være i tog, bus, på steder med mange mennesker samlet.

Panikangst
Panikangst er anfald, der, der er så uudholdelige, at man forsøger at undgå situationer/steder, hvor man tidligere har oplevet det. Man får ofte voldsom hjertebanken og tror måske, at man skal dø.

Generaliseret angst
Generaliseret angst er en konstant form for angst, hvor man oplever voldsomme fysiske reaktioner som f.eks. svimmelhed, rysten, hjertebanken mv.

Blandet angst
Blandet angst er en blanding af angst og depression, hvor der dog ikke er tale om en reel angsttilstand eller en reel depression, men dog en tilstand, der betegnes som en sygdom.

Behandling af angst
Kognitiv behandling af angst er en effektiv metode, der har fokus på de tanker, der styrer angsten. Den kognitive behandling er rettet imod at hjælpe klienten med at lære at styre de tanker, der udløser angst. Tankerne styrer følelserne, der giver psykiske og kropslige reaktioner. Ved at lære at blive bevidst om tankernes processer, kan man også lære at stoppe op og skeldne mellem:

1. hvad sker der reelt (f.eks. møder en gl. bekendt)
2. det jeg ser/tænker og føler om 1 (f.eks. han kan nok ikke lide mig og har nok for travlt til at tale med mig)
3. det som jeg derfor føler (han er arrogant eller jeg er ikke god nok til ham)
4. det jeg siger/gør (f.eks. lukker af for kontakten ”jeg må også videre” eller prøver at hævde mig for at gøre mig god nok)

Det er vigtigt at blive bevidst om denne proces og undersøge, hvad der sker i proces 2. Ved at være sig dette bevidst, kan man ændre på de tanker, der ofte kommer som automatiske selvforstærkende tanker.

Man kan lære at stoppe uhensigtsmæssige tanker og erstatte dem med positive tanker. Dette er den kognitive terapi god til.
Jeg oplever dog også, at det er vigtigt at finde frem til, de oplevelser/relationer/følelser, der ligger bag et givent tankemønster. Det er vigtigt at få en forståelse af, hvorfor du f.eks. tænker i negative rammer om dig selv, - hvor i din opvækst er dette mønster sat i værk. Det er også min overbevisning, at en bearbejdelse af disse underliggende mønstre er vigtig i forhold til at opnå en længere varende effekt for klienten.

På den måde er min tilgang til angst såvel kognitiv som egentlig psykodynamisk.